Selvbruner

preload spinner

Gode råd om selvbruner

Her har vi samlet nogle gode råd omkring valg af den rigtige selvbruner. Læs også, hvordan du bruger selvbrunerne optimalt.

 

Selvbruner fra Australian Gold 


Her på siden finder du vores udvalg af selvbrunere i forskellige varianter – inklusiv vores fugtgivende bronzer servietter fra Aloe Mate. De selvbrunere, vi sælger her på siden, henvender sig bl.a. til dig, som gerne vil have en flot, naturlig kulør på en hurtig og simpel måde.

Instant Sunless er f.eks. den optimale form for selvbruner fra Australian Gold, som både findes i en spray og i en lotion version. Det hurtigste resultat får du med vores Instant Sunless Spray, som giver dig en øjeblikkelig solgylden farve fri for striber. Denne variant findes også som Instant Sunless Lotion, hvor den gyldne kulør opbygges inden for 2-3 timer.

Fællesnævneren, for både vores Instant Sunless Spray og vores Instant Sunless Lotion, er, at farven holder i ca. 5 dage. Du skal dog undgå at skrubbe for hårdt på huden, når du efterfølgende går i bad, så selvbruneren kan holde i længere tid. Skal huden i stedet gradvist have en sommerbrun kulør, så er vores selvbruner lotion Gradual Sunless Lotion måske noget for dig. Ved at smøre huden med denne lotion fra dag til dag bliver huden langsomt mere og mere sommergylden.

 

Sådan skal du bruge selvbruner 


Du skal altid huske at fjerne eventuelle døde hudceller, inden du påfører huden med selvbruner. Derfor er det en god idé at tage et bad og skrubbe huden grundigt igennem, inden du går i gang med at smøre eller spraye med selvbruner. Efter badet skal du fugte din hud. Er der store, tørre områder på huden, så vil huden suge ekstra meget farve fra selvbruneren. En sund og velfugtet hud vil derimod sørge for, at resultatet bliver pænere og mere ensartet.

Her kan du med fordel bruge vores Aloe Mate fugtgivende bronzer serviet. Servietten indeholder DermaDark Bronzere, som er med til at fremme melaninproduktionen i huden over tid. Servietten har desuden en kølende og opkvikkende effekt på din hud, hvilket er giver en forfriskende fornemmelse. Denne fugtgivende serviet er derfor oplagt at anvende en lun sommerdag.

Når du har fugtet din hud, er det selvfølgelig også vigtigt at fordele selvbruneren mest hensigtsmæssigt, så der ikke opstår plamager eller uheldige striber på huden. Du kan f.eks. starte med at smøre eller spraye dine underben og derefter arbejde dig videre op til lår, baller, arme samt resten af overkroppen og ansigtet. Når ansigtet smøres med selvbruner, skal du være meget omhyggelig med mængden, så du ikke bruger for meget. Ofte vil noget af selvbruneren samle sig ved overlæbe, øjenbryn og hårgrænse, hvorfor du efterfølgende kan duppe huden forsigtigt disse steder med lidt køkkenrulle eller toiletpapir. Til sidst skal du vaske dine hænder grundigt med sæbe. På den måde undgår du misfarvninger af hænder.

 

Mens selvbruneren tørrer 
Det er vigtigt, du ikke bliver våd, sveder eller på anden vis får væsker på kroppen, når selvbruneren tørrer.

Du skal også vente med at børste tænder, da tandpasta og vand hurtigt fjerner farven om munden. Derudover bør du vente ca. 60 minutter med at tage dit tøj på, hvis du skal være sikker på, det ikke smitter af. Du kan dog tage noget let, løstsiddende tøj på, som nemt kan vaskes. Efter ca. 60 minutter kan du tage dit normale tøj på igen.

Selvbrunere beskytter ikke mod solens UV-stråler, og derfor skal du være opmærksom på ikke at blive solskoldet, selvom du har selvbruner på. I stedet anbefaler vi, at du også kigger på vores solcremer fra Australian Gold.

 

Bliv klogere på anvendelsen af en selvbruner

Ved at bruge en selvbruner kan du får en smuk og naturlig glød hele året. Særligt med Danmarks lange og kolde vinter kan det være skønt at bevare en smuk sommerlig glød - netop det kan en selvbruner hjælpe dig med!

Hos Smør dig ind forhandler vi kun selvbrunere med naturlige ingredienser, der giver dig en naturlig og sund glød, uden den orange effekt, som kan forekomme ved brug af nogle selvbrunere.

 

Her finder du verdens bedste selvbrunere

Hos Smør dig ind er vi stolte af at være Danmarks eneste forhandler af de eksklusive selvbrunere fra MARK INBANE, som uden tvivl har udviklet nogle af verdens bedste selvbrunere, samt forhandler af verdens førende producent af selvbrunere: Australian Gold. Både Mark Inbane og Australian Gold selvbrunere er 100% parabenfri og fremstillet uden tilsatte farvestoffer, så den selvbrunende effekt skabes ud fra naturlige ingredienser. Derved får du en naturlig og sund glød, så du vil se ud som om, at du har nydt det gode sommervejr hele året.

 

Sådan vælger du en god selvbruner

Der findes mange forskellige typer selvbrunere, som for eksempel self-tanning sprays, selvbruner creme og selvbruner dråber, som kan tilføjes til din dagcreme eller body lotion. Den selvbruner, som vil være en god selvbruner for netop dig, afhænger af dine behov og præferencer.

Self-tanning sprays er gode selvbrunere til dig, der gerne vil blive solbrun med det samme. Sprayen lægger et fint lag på huden, der samtidig absorberes af huden, så den forbliver brun. Fordelen ved self-tanning sprays er desuden også, at du ikke skal røre ved sprayen. Hvis denne type er noget for dig, så tag et kig på Marc Inbanes prisvindende Natural Tanning Spray eller den populære Instant Sunless Spray fra Australian Gold.

Selvbruner body lotions og mousser er gode selvbrunere til dig, der søger et produkter, hvis glød udvikler sig i løbet af noget tid. Mange vælger body lotions og mousser fordi effekten virker meget naturlig. Ved brug af lotions er det dog vigtigt, at du påfører et jævnt lag på huden og fordeler din lotion i cirkulære bevægelser - brug gerne handsker til dette. På smoerdigind.dk har vi flere forskellige selvbruner lotions og mousser, som eksempelvis Australian Golds Instant Sunless Mousse med tropiske dufte eller deres Instant Sunless Lotion samt den luksuriøse selvbrunner mousse fra Mark Inbane: Natural Tanning Mousse.

Selvbruner dråber er gode selvbrunere til dig, der gerne selv vil kunne justere farven og blot vil have en mild sommerglød. Dråberne tilføjes blot til din ansigtscreme, body lotion eller til en olie. Tilføj flere dråber hvis du vil have en mere tydelig farve. Brug Mark Inbanes Perle de Soleil dråber for at give din fugtighedscreme selvbruner egenskaber.

 

Hvad er den bedste selvbruner til lys hud

Den bedste selvbruner til lys hud afhænger af dit formål. Hvis du synes, at din hud er alt for lys og drømmer om en tydelig sommerlig glød, så anbefaler vi, at du bruger nogle af vores selvbruner sprays eller mousser, da du hurtigt vil kunne se resultatet. Hvis du derimod blot vil tilføje lidt farve og bevare din lyse hudtone, så er selvbruner dråber en god løsning. Disse gør det muligt for dig at justere farven ved at tilføje færre eller flere dråber.

 

Hvad er den bedste selvbruner til ansigtet

Den bedste selvbruner til ansigtet er en selvbruner, der er udviklet specifikt til ansigtet. Frem for at bruge en self-tanning spray, lotion eller mousse anbefaler vi, at du bruger dagcreme-selvbrunere, der plejer huden samtidig med, at den får en sommerlig glød.

Her på siden finder du blandt andet Australian Golds SPF 50 ansigtscreme med selvbruner, der både beskytter huden mod solen og samtidig tilføjer lidt farve. Derudover har vi også den luksuriøse Le Teint dagcreme fra Marc Inbane, der straks giver huden en sund glød og samtidig får huden til at opbygge sin egen naturlige UV-beskyttelse. Du kan også sagtens anvende selvbruner dråber, som Marc Inbane Perle de Soleil dråberne, på ansigtet, ved at tilføje dem til din ansigtscreme.