Vores underliv bør også plejes

oprettet d.

Vores underliv bør også plejes

Jeg vil gerne tale om en tendens. En tendens til at udelukke vores vjj – altså vores underliv - fra vores ellers så flittige hudplejerutine og selfcare omsorg!
Hvorfor må ”hun” ikke få samme pleje og omsorg? Med alderen og igennem vores kvindelige cyklus kan vi i den grad opleve ændringer og ubehag dernede. Jeg synes det er vigtigt at forebygge med rette pleje!

Jeg hedder Sabrina og jeg er professionel hudnørd!
De sidste 10 år har jeg set på ansigtshud, lavet hudanalyser og behandlinger, og lyttet til folks ønsker og behov! Det kan være en jungle at finde rundt i skønhedsplejens do’s and don’ts! Derfor kanaliserer jeg min viden ud i verden fra min @sabrina_skin_nerd instagram profil – alt dét der er spændende, sjovt og har waow faktor og jeg formidler det på menneskesprog med lidt humor! : ).

Jeg ELSKER huden, anatomi og nørderi! 
Hvis jeg skulle lave noget andet end at være underviser hos Beauty Angel Danmark og Smør Dig Ind for skønhedsklinikker og jer, der knus-elsker skønhedspleje, så ville jeg være mikrobiolog! Jeg er dybt fascineret af mikrobiologi og de her små bakterier, virus, svampe, parasitter og andet kravl, som lever på og i vores krop! Det gælder også vores VJJ – vores underliv – og det er så vigtigt at bakteriefloraen er i balance, bare det mindske kan skabe ballade! Så jeg er stærk fortaler for, at vi plejer og gør alt for, at kvindetøjet er i balance på lige fod med ansigtshudpleje!

Privat er jeg gift med Anders og vi har to skønne og kreative børn på 9 og 6, og de elsker begge to massage og hygge! Der er lidt mindre tid til hygge lige p.t. da vi bygger nyt hus – og ved I hvad – stres kan faktisk også påvirke vores intime mikroflora og dermed velvære fornemmelse!

Fakta om vores underliv Fraulain VJJ:

  • Der er hele 8000 nerverbaner i skeden til klitoris, så hvis noget er i ubalance, klør eller nager kan det hurtigt mærkes. (Det er i øvrigt dobbelt så mange som i penis).
  • Din skede bliver også gammel og tør, ligesom ansigtshuden. TAKE CARE OF IT!
  • Underlivet er selvrensende – you don’t need soap, det fjerner de gode mælkesyrebakterier!
  • 75% af alle kvinder oplever at få svamp med kløe på et tidspunkt i livet!
  • Gærsvampen Candida albicans vokser super hurtigt, hvis pH værdien bliver for høj.
  • For lidt mælkesyre og få mækesyrebakterier kan få andre bakterier til at vokse og give (lugtende) vaginose.


Balance i bakteriefloraen er vigtig for kvinders velvære
Lad mig sige det sådan – en rig bakterieflora i balance giver god beskyttelse mod ballade og sygdomme. Det kvindelige hormon østrogen påvirker vores flora super meget. Østrogenet har betydning for vækst af vores super seje mælkesyrebakterier, som udskiller mælkesyre med en lav pH, for at holde styr på svamp, grimme bakterier, virus mm. (3)

4 tidspunkter i livet vores underliv påvirkes

  1. Teenage ubehag dernede!
    Når vi bliver teenagepiger og får menstruation, ændres hele økosamfundet, og det kan give kløe og lugt – og det er lidt ufedt for en selvbevidst teenagepige. Skamlæberne bliver større, mere udflåd, menstruation og hår titter frem! Der sker en del! Jeg håber sådan at det bliver normalt at kunne hive et intim produkt frem, uden at føle sig forkert eller akavet. Det burde være lige så naturligt som at tage en lermaske på huden, når der er behov for det!
  2. Menstruella og kløe
    Når vi får menstruation har vi nedgang i østrogen, og det kan give lidt bumser. Men det kan altså også påvirke vores bakterieflora i underlivet  og dermed tildens til at klø lidt mere eller tilmed lugte lidt ekstra! Jeg er selv flittig bruger af intimpleje når det er den tid på måneden – simpelthen fordi jeg bliver mindre selvbevidst og mere tilpas!
  3. En tør VJJ efter fødslen
    Efter baby kommer til verden, kan vi kvinder opleve et udsving i østrogenhormonet, som kan påvirke tørhedsfornemmelsen. Det er ret normalt at føle sig lidt ekstra tør i tiden efter fødslen – Det kan jeg nikke genkendende til! I stedet for bare at ignorere det og lade det være en ”del af pakken”, kan nærende og fugtgivende pleje være super dejligt! (2)
  4. Fra 40-50 års alderen ændres skedens flora
    Vi ved at mindre østrogen er en naturlig del af overgangsalderen. Tyndere hår, slappere hud – men også vores underliv påvirkes! Mindre østrogen mindsker væksten af vores ellers glade og seje mælkesyrebakterier, derfor oplever kvinder i overgangsalderen ofte tørhed, klør, svamp eller (lugtende) bakteriel vaginose, simpelthen fordi de grimme anerobe bakterier trives ved den lidt højere pH værdi uden mælkesyren fra mælkesyrebakterierne! Derfor kan et pift med mælkesyrepleje være en kærkommen hjælp! (3)


Sabrina Skin Nerd’ VJJ TIPS

  1. Vask ikke med sæbe dernede, skyl bare med vand!
  2. Drik godt med vand, det er godt for hele kroppen – også din skede
  3. Minimér sukker indtag – det er guf for svamp
  4. Pas på med at bruge tampon, hvis du ikke bløder særlig meget – det kan skrabe og irritere slimhinderne
  5. Seksuel ophidselse giver ekstra fugt til skede – godt til sex, men er også en naturlig smørelse mod tørhed
  6. Prøv Topida intim hygiejne spray med mælkesyre. Topida er 97% naturlig og dræber svampe og grimme bakterier på 10 minutter, køler, fugter og forfrisker!

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar