KONTAKT OS
Kontakt tlf. nr. +45 70 27 15 00
Firmanavn: Smør Dig Ind
Adresse: Holkebjergvej 75, 5250 Odense SV
CVR. nr. 32778224
E-mail: Info@smoerdigind.dk
1. Generelle oplysninger
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på www.smoerdigind.dk
Når du gennemfører et køb på webshoppen, accepterer du samtidig disse handelsbetingelser. Alle aftaler indgås på dansk.
For at handle på webshoppen skal du være fyldt 18 år.
2. Om Smør Dig Ind
Smør Dig Ind er en 100 % dansk ejet virksomhed med kontor i Odense.
Virksomheden sælger solcreme/solbeskyttelse, selvbruner, fugtighedscreme, hampcremer, aftersun, læbepomader og meget mere. Smør Dig Ind åbnede i 2010 og har været igennem en rivende udvikling i sit salg af produkter til danskerne. Produkterne kan købes hos forhandlere i hele Danmark samt på hjemmesiden www.smoerdigind.dk.
3. Bestilling og ordrebekræftelse
Når du afgiver en ordre på webshoppen, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail. Ordrebekræftelsen er en kvittering for, at vi har modtaget din bestilling.
Aftalen om køb er først bindende, når din ordre er bekræftet og varen afsendes fra vores lager.
Vi forbeholder os ret til at annullere en ordre i tilfælde af:
-
tastefejl i pris
-
tekniske fejl
-
udsolgte varer
Hvis dette sker, vil du naturligvis blive kontaktet hurtigst muligt.
3.1 Ved forudbestilling sender vi hele ordren samlet, så snart varen er på lager.
Hvis din ordre indeholder både en forudbestilling og andre varer, afsendes alt samlet, når forudbestillingen er klar til levering.
4. Priser og betaling
Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms.
Vi accepterer betaling med følgende betalingskort:
-
Dankort
-
Visa
-
Visa Electron
-
Mastercard
Betalingen behandles via en sikker betalingsløsning, hvor alle betalingsoplysninger krypteres.
Beløbet trækkes først fra din konto, når varen afsendes fra vores lager.
Vi opkræver ikke kortgebyrer.
4.1 Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
5. Leveringsbetingelser og regler
Vi sender varer med GLS.
Leveringsmuligheder:
GLS pakkeshop
39 kr.
Gratis levering ved køb over 249 kr.
GLS hjemmelevering
59 kr.
Bestiller du inden kl. 15.00 på hverdage, afsendes din ordre som udgangspunkt samme dag.
Normal leveringstid i Danmark er 1–2 hverdage.
6. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du modtager din vare.
Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, og de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Du skal inden for fristen give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette kan gøres ved at kontakte os på: info@smoerdigind.dk hvor du også skriver dit ordrenummer, så vi hurtigt kan finde din ordre frem.
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur.
Returnering sker til:
Smør Dig Ind
Holkebjergvej 75
5250 Odense SV
Du betaler selv for returfragten.
Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen, og altså ikke til pakkeshops.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav
6.1 Uafhentede pakker:
Hvis ikke du henter pakken og den bliver sendt retur til os, så vil du blive opkrævet de reelle fragtomkostninger for returforsendelsen. Ved fortrydelse vil disse blive modregnet i det beløb du ellers skulle have retur. Hvis pakken skal sendes igen, skal du betale en evt. ny fragtomkostning.
6.2 Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret på en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage.
Manglende original emballage kan medføre en værdiforringelse.
7. Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, inklusive standardlevering (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).
Dette sker senest 14 dage efter, at vi har modtaget besked om din fortrydelse.
Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremsendt dokumentation for returneringen.
Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet.
8. Ingen fortrydelsesret
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
-
varer, der hurtigt forringes eller har begrænset holdbarhed
-
forseglede varer, som af hygiejne- eller sundhedsbeskyttelsesmæssige årsager ikke kan returneres, hvis forseglingen er brudt
9. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler om reklamationsret.
Du har derfor 2 års reklamationsret.
Det betyder, at du kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation.
Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen.
Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Ved berettigede reklamationer refunderer vi rimelige fragtomkostninger.
10. Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med General Data Protection Regulation (GDPR) og den danske databeskyttelseslov.
De oplysninger, vi indsamler, bruges til at:
-
behandle din ordre
-
levere dine varer
-
kommunikere med dig om dit køb
Vi opbevarer dine oplysninger i op til 5 år i henhold til bogføringsloven.
Oplysninger videregives ikke til tredjepart uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre dit køb (fx fragtfirmaer eller betalingsudbydere).
Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du kan til enhver tid få dem rettet eller slettet.
Kontakt os på: info@smoerdigind.dk
Den dataansvarlige på smoredigind.dk er Wellness Danmark ApS
11. Diverse
Spørgsmål vedrørende levering, betaling m.m. kan ske pr. e-mail, info@smoerdigind.dk
Hvis nogen af disse generelle betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af disse generelle betingelser.
12. Oplysninger om klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@smoerdigind.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://consumer-redress.ec.europa.eu/index_da
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Smoredigind.dk
Adresse: Holkebjergvej 75, 5250 Odense SV
CVR. nr. 32778224
E-mail: Info@smoerdigind.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 17.03.2026.
